AFKODNING

Afkodning er et meget bredt emne, der er mange forskellige slags afkodninger. Alle forstår noget forskelligt, når de høre ordet ”afkodning”. Starter man i 0. Klasse og skal til at lære dansk, så skal man først til at afkode alle bogstaver, for at kunne begynde at udtale alle ordene. Senere i livet bliver man teenager og bliver for doven til at skrive hele ord, så i stedet bruger de forkortelser som ”LOL” og ”BRB”. Sendes der smileyer over Facebook laver vi oftest ” :-) eller <3” derefter kode Facebook det så til en rigtig emoji. Man kan ikke snakke om afkodning uden at nævne 2. Verdenskrig, hvor den engelske Alan Turing knækkede det ubrydelige Enigma sammen med sin gruppe på Bletshley Park. Det var en stor ting, da de havde arbejdet på det i lang tid, men i 1945 lykkedes det dem at knække koden.

Efter det her projekt kan vi konkludere at afkodning er et meget stor emne, og det er forskelligt fra person til person hvad man tænker når man høre ordet ”afkodning”. Og det er ikke kun et sted man bruger det, og man bruger det nok en del mere end man lige går og tror. Afkodning er noget helt andet end man forventer, det handler ikke bare om en kode der skal knækkes, men også om at sende koder til hinanden og afkode en masse. Fag vi har arbejdet med denne uge er matematik, hvor vi skulle afkode diverse opgaver. Engelsk hvor der skulle skrives om den ubrydelige Enigma fra 2. Verdenskrig, som Alan Turing formåede at knække i 1945. Dansk hvor der skulle skrives en artikel om dialekt og andre sprogformer, og hvordan vi afkoder alt sprog i dag. Og til sidst kommunikation og it hvor der skulle laves en blog, og laves diverse analyser.

DANSK

Danmark og dialekter

Billede over hvordan de forskellige dialekter er fordelt
http://sproget.dk/temaer/dialekter/Dialektomrder2.jpg

DIALEKTER: I dag er der en hel del forskellige dialekter og hvor kommer de egentlig fra? De skaber kommunikationsproblemer i hverdagen, og sproget bliver påvirket dialekterne.

Danmark er et lille land med omkring 5 millioner indbyggere fordelt på 43.000 km². Selvom vi er et lille land, er der mange forskellige dialekter som bliver brugt dagligt. Vi har i Danmark mange forskellige slags dialekter, og alle dialekter er forskellige på hver deres måde. Forskerne har fundet frem til, at der er ca. 35 forskellige dalekter i hele Danmark. Dialekterne er fordelt over hele landet, og det er forskelligt fra dialekt til dialekt hvordan den lyder.

Forståelsesproblemer
Man kan hurtigt komme i forståelsesproblemer, når man skal snakke med folk fra andre landsdele. Mange folk snakker kun deres dialekt derhjemme, og snakker normalt rigsdansk i skolen. Grunden er simpel, er man opvokset med kun at snakke rigsdansk og derved ikke har en dialekt, kan man hurtig komme til at gøre grin med andre som taler med deres dialekt. Har man har en familie der er spredt ud over hele landet, kan det godt give lidt kommunikations problemer, når man skal til familie fester. Der vil nemlig være en hel masse forskellige dialekter, som man lige skal vænne sig til. Jo længere tid man har brugt sammen, jo nemmere vil det til sidst være at forstå hinanden. Det er ikke kun når man er sammen med familien der kan opstå forståelsesproblemer, også i skole kan det være et problem. Da kan komme ud for læreren underviser med sin egen dialekt, så kan det blive forvirrende og svære at forstå undervisningen, hvis man ikke er vant til at høre den dialekt. Et andet problem er hvis man snakker sin dialekt hele tiden, så bliver det svære i skolen at stave, da man tit og ofte ved dialekter udtaler de forskellige ord på andre måder end hvis man snakker rigsdansk.  
“Da jeg var lille, snakkede jeg sønderjysk både i skolen og derhjemme. Men lære­ren sagde til mig, at jeg skulle begynde at snakke rigsdansk ... Så fik jeg en hjælpe­lærer, som jeg skulle ud   at snakke med ... Som om jeg var en spadser, der ikke fattede en skid. “
Milan Olesen, 8. klasse, Holmeskolen, Tønder  

Udviklingen af sproget 
Sproget har udviklet sig en del igennem årene, og dengang i middelalderen var det danske sprog meget påvirket af nedertysk. Grunden er at man dengang havde kontakt til Nordtyskland gennem handel, og i det hele taget bare naboskab. Sproget har så udviklet sig gennem årene, og det dansk vi har nu er slet ikke som tidligere. I dag ændre sproget sig stadig en del, og derfor bliver den danske ordbog opdateret hvert år. Der kommer nye både danske og udenlandske ord til hele tiden, som bliver brugt i dagligdagen af os danskere.

Selve sproget er også forandret før snakkede man mere fornemt til hinanden, hvor der i dag blandt de unge bliver bandet en del mere og man snakker grimmere til hinanden. Når der i medierne bliver sat fokus på det danske sprog, er der oftest 3 fokus områder.
1. Danske unge sjusker mere med ordene, de laver forkortelser og har ikke længere et stort ordforråd.
2. Generelt har unge i dag bare fået et grimmere sprog, og de snakkere ikke kun grimt til deres jævnaldrende, men også til deres lærer og forældre.
3. Sproget i rap teksterne er også blevet forværret, de unge taler nedladende til folk i deres tekster, og bruger grimme ord som ”bitch”, ”kælling” osv. I teksterne.  

Udlændinge og sprog
I det danske samfund i dag er vi ikke kun danskere, udlændinge kommer til hele tiden. Det kan godt skabe nogle små problemer, angående kommunikation. Det kan være svært at kommunikere med hinanden, hvis man ikke snakker samme sprog. Man kan altid gøre en indsats med tegn og gæt, men det er ikke brugbart i længden. Er man lige kommet til landet, og skal til at lære et helt andet sprog, kan det godt tage tid. Sprog er svære at lære og det er en stor udfordring, man skal udvikle et helt nyt ordforråd.
I dag løber vi tit ind i udlændinge, de er over det hele, nede i det lokale supermarked, børnehaven og arbejdet. Det kan være svært at kommunikere med dem, hvis de er ny tilflyttere og derfor ikke er så gode til dansk. Mange bliver tit frustreret over ikke at kunne forstå hinanden, men måske skal man bare give folk en chance. Man skal jo starte et sted, og det at folk prøver er det ikke nok?

Sociolekt
Ligesom dialekt har vi også sociolekt. Man kan sige at sociolekt er en social dialekt, det er dog ikke afgrænset inden for et specielt geografisk område som dialekt er (f.eks. taler nogle mennesker sønderjysk i et bestemt område). Sociolekt er en betegnelse for at der er forskel på sociale grupper og deres sprog.

Sociolingvistisk er en del af sprogvidenskaben som beskæftiger sig med at kigge på hvilke variationer i sproget, som er inden for et sprogsamfund. Før i tiden undersøgte man sociolekter som højkøbenhavnsk og lavkøbenhavnsk. Man kiggede på hvordan forskellige sproglige træk blev forbundet, med hvilke sociale opfattelser og menneskelige forhold. Man kiggede også på hvilke forskellige sproglige kendetegn sociolekterne havde. Ved at bruge disse sociolingvistiske metoder fandt man ud af, at vise hvilke udtaletræk der kunne fremkalde nogle forestillinger, om at lavkøbenhavnsk var vulgært og højkøbenhavnsk var snobbet. I dag ser man anderledes på sociolingvistisk man mener at klasseidentitet spiller en lidt anderledes rolle end før i tiden. Når man skal undersøge noget i dag, inden for sociolingvistisk, kigger man mere på sprogbrugerens alder, køn og gruppeidentitet. Sociolingvistikken har altså ændret sit fokus og beskæftiger sig mere med talesprog, sproglig variation og hvilken sproglig identitet nogle grupper af sprogbrugere har.

KOMMUNIKATION/IT

I dag er der mange måder man kan formidle et budskab ud til modtageren på. Der findes mange forskellige kommunikationsmodeller man kan bruge. Der er forskellige kommunikationsmodeller, og det er ikke alle som passer til alt. Vi har valgt en model, som passer meget godt til vores produkt bloggen. Modellen er opbygget sådan at afsenderen gerne vil formidle et budskab videre via. Et medie (f.eks. i det her tilfælde en blog), nu skal modtageren så afkode hvad de er afsendere prøver at formidle. Og hvis budskabet er formidlet godt, er det oftest nemt for modtageren at afkode hvad budskabet er. Jo bedre man har formidlet sit budskab, jo bedre effekt vil det i sidste end få på modtageren. 

For at lave en blog eller noget andet skriftligt, skal man have en masse informationer at skrive om. Der er 3 forskellige måder at søge efter sin information på, nogen er bedre end andre.

1.    Den første er den usystematiske måde, her søger man efter information, uden rigtig at vide hvad man søger efter.

2.    Den anden er den mere strukturerede metode, her ved man præcis hvilken information man mangler, og hvad man skal søge efter.

3.    Sidste metode er ekspert metoden, har henvender man sig til en som er ekspert på det område man mangler info ved. Og på den måde får man den ekspertviden man mangler.

I dette projekt har vi brugt lidt af alle metoder, til at finde den ønskede information. Den usystematiske til når vi lige skulle finde en lidt information, for t få inspiration til hvordan vi skulle skrive de forskellige opgaver. Den systematiske måde har vi brugt, da vi skulle finde informationer om de forskellige dansk sprogområder og dialekter. Den sidste ekspertmetoden er blevet brugt da vi skulle have hjælp til mest matematik, her har vi spurgt Carsten Hansen og Jørn Kühl da de begge er matematiklærer. Vi syntes selv var har brugt en god variation af alle tre forskellige søgemetoder, dog er den strukturerede en del mere nem at bruge. Her får vi lige præcis den information man skal bruge hurtigt.

Når man skal søge meget information på internettet, er det vigtigt at man er lidt kildekritisk. Ellers kan man hurtigt stå med en masse information, som ikke nødvendigvis er sandt. Og i projektarbejde og bare generelt, er det vigtigt ens informationer er fortrolige. Internettet er en kæmpe stor database, og man kan finde lige den information man ønsker. Det er så ikke sikker informationen man kan stole på informationen er rigtig, da der ikke er nogen kvalitetskontrol. Man kan ikke kun finde den ønskede information på nettet, bøger er også en rigtig god kilde. Nogen vil kalde dem mere troværdige, da det er forlag der har udgivet bøgerne, og de skal kunne stå inde for den information der er i bøgerne. Og er den ikke det, vil forlaget komme til at stå i rigtig dårligt lys. På hjemmesider kan man oftest se på hjemmesiden om den er troværdig eller ej, f.eks. er Wikipedia ikke en troværdig kilde, alle folk kan gå ind og rette i informationen.
For at en kilde skal være troværdig kan man som eksempelvis kigge efter følgende ting.

1.    Udgivelse: Hvornår er siden udgivet, er den 10 år gammel, eller er den skrevet lige her fornyligt.

2.    Forfatter: Er det en person der er troværdig, som ved hun/han noget om emnet. Eller er det bare en tilfældig person der har skrevet det.

3.    Kontaktoplysninger: Kan man få kontakt til de personer der har skrevet artiklen/informationen, og på den måde få svar på mulige ubesvarede spørgsmål.

Vi har lavet vores blog på www.blogger.com . Den er lavet helt fra bunden, så vi har selv lavet det hele, og lagt vores blogindlæg ind på den. Bloggen er oprettet med et meget simpelt look, vi ønskede ganske enkelt at gøre det så overskueligt som muligt. Folk skulle gerne kunne finde rundt på siden uden problemer, og man skulle gerne kunne finde den ønskede information hurtigst muligt.