DANSK

Danmark og dialekter

Billede over hvordan de forskellige dialekter er fordelt
http://sproget.dk/temaer/dialekter/Dialektomrder2.jpg

DIALEKTER: I dag er der en hel del forskellige dialekter og hvor kommer de egentlig fra? De skaber kommunikationsproblemer i hverdagen, og sproget bliver påvirket dialekterne.

Danmark er et lille land med omkring 5 millioner indbyggere fordelt på 43.000 km². Selvom vi er et lille land, er der mange forskellige dialekter som bliver brugt dagligt. Vi har i Danmark mange forskellige slags dialekter, og alle dialekter er forskellige på hver deres måde. Forskerne har fundet frem til, at der er ca. 35 forskellige dalekter i hele Danmark. Dialekterne er fordelt over hele landet, og det er forskelligt fra dialekt til dialekt hvordan den lyder.

Forståelsesproblemer
Man kan hurtigt komme i forståelsesproblemer, når man skal snakke med folk fra andre landsdele. Mange folk snakker kun deres dialekt derhjemme, og snakker normalt rigsdansk i skolen. Grunden er simpel, er man opvokset med kun at snakke rigsdansk og derved ikke har en dialekt, kan man hurtig komme til at gøre grin med andre som taler med deres dialekt. Har man har en familie der er spredt ud over hele landet, kan det godt give lidt kommunikations problemer, når man skal til familie fester. Der vil nemlig være en hel masse forskellige dialekter, som man lige skal vænne sig til. Jo længere tid man har brugt sammen, jo nemmere vil det til sidst være at forstå hinanden. Det er ikke kun når man er sammen med familien der kan opstå forståelsesproblemer, også i skole kan det være et problem. Da kan komme ud for læreren underviser med sin egen dialekt, så kan det blive forvirrende og svære at forstå undervisningen, hvis man ikke er vant til at høre den dialekt. Et andet problem er hvis man snakker sin dialekt hele tiden, så bliver det svære i skolen at stave, da man tit og ofte ved dialekter udtaler de forskellige ord på andre måder end hvis man snakker rigsdansk.  
“Da jeg var lille, snakkede jeg sønderjysk både i skolen og derhjemme. Men lære­ren sagde til mig, at jeg skulle begynde at snakke rigsdansk ... Så fik jeg en hjælpe­lærer, som jeg skulle ud   at snakke med ... Som om jeg var en spadser, der ikke fattede en skid. “
Milan Olesen, 8. klasse, Holmeskolen, Tønder  

Udviklingen af sproget 
Sproget har udviklet sig en del igennem årene, og dengang i middelalderen var det danske sprog meget påvirket af nedertysk. Grunden er at man dengang havde kontakt til Nordtyskland gennem handel, og i det hele taget bare naboskab. Sproget har så udviklet sig gennem årene, og det dansk vi har nu er slet ikke som tidligere. I dag ændre sproget sig stadig en del, og derfor bliver den danske ordbog opdateret hvert år. Der kommer nye både danske og udenlandske ord til hele tiden, som bliver brugt i dagligdagen af os danskere.

Selve sproget er også forandret før snakkede man mere fornemt til hinanden, hvor der i dag blandt de unge bliver bandet en del mere og man snakker grimmere til hinanden. Når der i medierne bliver sat fokus på det danske sprog, er der oftest 3 fokus områder.
1. Danske unge sjusker mere med ordene, de laver forkortelser og har ikke længere et stort ordforråd.
2. Generelt har unge i dag bare fået et grimmere sprog, og de snakkere ikke kun grimt til deres jævnaldrende, men også til deres lærer og forældre.
3. Sproget i rap teksterne er også blevet forværret, de unge taler nedladende til folk i deres tekster, og bruger grimme ord som ”bitch”, ”kælling” osv. I teksterne.  

Udlændinge og sprog
I det danske samfund i dag er vi ikke kun danskere, udlændinge kommer til hele tiden. Det kan godt skabe nogle små problemer, angående kommunikation. Det kan være svært at kommunikere med hinanden, hvis man ikke snakker samme sprog. Man kan altid gøre en indsats med tegn og gæt, men det er ikke brugbart i længden. Er man lige kommet til landet, og skal til at lære et helt andet sprog, kan det godt tage tid. Sprog er svære at lære og det er en stor udfordring, man skal udvikle et helt nyt ordforråd.
I dag løber vi tit ind i udlændinge, de er over det hele, nede i det lokale supermarked, børnehaven og arbejdet. Det kan være svært at kommunikere med dem, hvis de er ny tilflyttere og derfor ikke er så gode til dansk. Mange bliver tit frustreret over ikke at kunne forstå hinanden, men måske skal man bare give folk en chance. Man skal jo starte et sted, og det at folk prøver er det ikke nok?

Sociolekt
Ligesom dialekt har vi også sociolekt. Man kan sige at sociolekt er en social dialekt, det er dog ikke afgrænset inden for et specielt geografisk område som dialekt er (f.eks. taler nogle mennesker sønderjysk i et bestemt område). Sociolekt er en betegnelse for at der er forskel på sociale grupper og deres sprog.

Sociolingvistisk er en del af sprogvidenskaben som beskæftiger sig med at kigge på hvilke variationer i sproget, som er inden for et sprogsamfund. Før i tiden undersøgte man sociolekter som højkøbenhavnsk og lavkøbenhavnsk. Man kiggede på hvordan forskellige sproglige træk blev forbundet, med hvilke sociale opfattelser og menneskelige forhold. Man kiggede også på hvilke forskellige sproglige kendetegn sociolekterne havde. Ved at bruge disse sociolingvistiske metoder fandt man ud af, at vise hvilke udtaletræk der kunne fremkalde nogle forestillinger, om at lavkøbenhavnsk var vulgært og højkøbenhavnsk var snobbet. I dag ser man anderledes på sociolingvistisk man mener at klasseidentitet spiller en lidt anderledes rolle end før i tiden. Når man skal undersøge noget i dag, inden for sociolingvistisk, kigger man mere på sprogbrugerens alder, køn og gruppeidentitet. Sociolingvistikken har altså ændret sit fokus og beskæftiger sig mere med talesprog, sproglig variation og hvilken sproglig identitet nogle grupper af sprogbrugere har.